Handelsbetingelser – Mobilsauna ApS
1. Generelle oplysninger
Mobilsauna.dk er ejet af:
Mobilsauna ApS
Elmegade 24
2200 København N
CVR-nr.: 44133156
Telefon: +45 61 10 20 57
E-mail: hej@mobilsauna.dk
2. Priser og betaling
Alle priser på Mobilsauna.dk er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer 25% moms, medmindre andet er oplyst.
Priser inkluderer ikke forbrugsmaterialer som brænde, vand og strøm, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Alle tilbud og priser sendt via e-mail er angivet i danske kroner (DKK) og er eksklusiv moms, medmindre andet er oplyst.
Mobilsauna ApS tager forbehold for prisfejl, tastefejl, udsolgte varer og ændringer i udbud.
Betaling kan ske via MobilePay, VISA, VISA Electron og Mastercard.
Fakturaer skal være betalt inden lejeperiodens begyndelse. Manglende betaling kan medføre annullering af bookingen uden varsel.
Ved betaling accepterer kunden de gældende handels- og lejebetingelser, som anses for juridisk bindende.
3. Afbestilling og ombooking
Afbestilling og ændringer af bookinger skal ske skriftligt via e-mail til hej@mobilsauna.dk. Telefonisk aflysning er ikke gyldig.
Afbestillingsbetingelser
Sauna på timebasis
Ved afbestilling minimum 7 dage før bookingens start tilbydes fuld refundering.
Ved afbestilling senere end 7 dage før bookingens start tilbydes ingen refundering.
Mobilsauna events
Ved afbestilling minimum 30 dage før eventets start tilbydes fuld refundering.
Ved afbestilling senere end 30 dage før eventets start tilbydes ingen refundering.
Mobilsauna ApS forbeholder sig retten til at aflyse en booking eller et event ved sygdom, vejrhændelser, tekniske problemer eller andre uforudsete forhold. Ved aflysning tilbydes kunden enten ombooking eller refundering.
Gavekort
Gavekort kan ikke returneres, annulleres eller ombyttes til kontanter – hverken helt eller delvist.
Eventuel resterende saldo kan alene anvendes til køb hos Mobilsauna.dk inden for gavekortets gyldighedsperiode.
4. Mobilsauna udlejning og events
4.1 Generelle krav
Lejer skal returnere saunaen i samme stand som ved lejeperiodens start.
Brug og ophold sker altid på eget ansvar.
Lejer har det fulde ansvar for saunaen i hele lejeperioden.
Ovnen skal være slukket, når saunaen ikke benyttes.
Saunaerne må kun flyttes og transporteres af personale fra Mobilsauna ApS af hensyn til sikkerhed og forsikringsvilkår.
4.2 Rengøring
Lejer er ansvarlig for at efterlade saunaen i pæn stand efter brug. Dette inkluderer:
- Fejning af gulv og bænke
- Fjernelse af affald
- Tømning af askebakke
- Fjernelse af personlige ejendele
Saunaen skal tilbageleveres i almindelig pæn og ryddelig stand.
4.3 Skader og bortkomst
Ødelagte dele faktureres til nykøbspris samt 475 kr./time for montering og eventuel transport.
Bortkomne dele faktureres til fuld nypris.
Mobilsauna ApS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, mistet fortjeneste eller øvrige økonomiske konsekvenstab som følge af defekt, beskadigelse eller manglende funktion af den lejede sauna.
Opbevaring af personlige ejendele i og omkring saunaen sker på eget ansvar.
4.4 Ansvar
Al brug sker på eget ansvar.
Mobilsauna ApS fraskriver sig ansvar for:
- Personskade
- Skader på ejendele
- Uforudsete hændelser
- Skader som følge af forkert brug af sauna eller ovn
4.5 Kommerciel brug
Kommercielle aktiviteter kræver skriftlig godkendelse fra Mobilsauna ApS.
Mobilsauna ApS forbeholder sig retten til at afvise eller stoppe arrangementer, der vurderes at være i strid med gældende regler, sikkerhed eller virksomhedens retningslinjer.
4.6 Brug af ovn
Der må kun anvendes ferskvand fra hanen på ovnen og kun i små mængder.
Ovnen skal anvendes ansvarligt og må ikke overhældes med vand. Vandet skal altid fordampe ved kontakt med stenene.
Det er tilladt at anvende 100% æteriske olier i små mængder. Æteriske olier skal altid blandes op med ferskvand før brug.
Der anbefales maksimalt 3-5 dråber æterisk olie pr. kop vand.
Skader på ovn eller sauna som følge af forkert brug, herunder brug af for store mængder vand eller uegnede væsker, viderefaktureres til lejer.
4.7 Transport og levering
Alle priser er eksklusive transport, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Udgifter til broafgift, færge eller lignende viderefaktureres til lejer.
Saunaerne må ikke flyttes eller transporteres af kunden under lejeperioden.
4.8 Forsikring
Ved stilstand og brug er saunaen forsikret gennem Mobilsauna ApS’ forsikring.
Forsikringen dækker ikke skader forårsaget af forkert brug, uagtsomhed eller misligholdelse fra lejerens side.
4.9 Depositum
Der indbetales ikke depositum ved leje.
Ved betaling accepterer lejer, at saunaen skal tilbageleveres i samme stand som ved modtagelse.
Eventuelle mangler eller skader faktureres efter nypris samt 475 kr./time for montering og eventuel transport.
5. Glemte sager
5.1 Opbevaringsperiode
Glemte sager opbevares i 14 dage. Herefter bortgives eller doneres de.
5.2 Afhentning
Glemte sager kan afhentes efter aftale med Mobilsauna ApS.
5.3 Ansvar
Mobilsauna ApS påtager sig intet ansvar for glemte, mistede eller beskadigede ejendele.
6. Ansvarsbegrænsning
Mobilsauna ApS kan ikke holdes ansvarlig for:
- Driftstab
- Mistet fortjeneste
- Økonomiske konsekvenstab
- Tekniske fejl
- Force majeure-forhold, herunder vejrhændelser, pandemier, strejker, myndighedspåbud eller andre forhold uden for virksomhedens kontrol
7. Reklamation og refusion
Der ydes 2 års reklamationsret i henhold til købeloven på produkter, hvor dette er relevant.
Reklamationsretten dækker ikke skader forårsaget af forkert brug eller misligholdelse.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget.
Ved aftalt refusion skal kunden fremsende registrerings- og kontonummer. Oplysninger behandles fortroligt og anvendes kun til refusion.
8. Cookie- og persondatapolitik
8.1 Cookies
Hjemmesiden anvender cookies til statistik, funktionalitet og markedsføring.
Cookiehåndtering sker via CookieYes.
Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger via hjemmesidens cookie-banner.
8.2 Personoplysninger
Mobilsauna ApS behandler kun personoplysninger, der er nødvendige for at levere virksomhedens tjenester.
Personoplysninger videregives ikke uden samtykke og behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
9. Klageadgang
Har du en klage, kan du kontakte:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk
For forbrugere bosat i EU:
http://ec.europa.eu/consumers/odr
E-mail til brug ved klage: info@mobilsauna.dk
