Skip to main content
0

Har du et spørgsmål?

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål, ved at trykke på knappen nedenfor.

Åbningstider support

Kundeservice: Mandag – Fredag: 10 – 15

Vagttelefon: Mandag – Søndag: 06 – 23.

(Vagttelefonen må kun kontaktes i akutte situationer)

 

Kontakt

Telefon: +45 61 10 20 57

E-mail: Hej@mobilsauna.dk

(Vi svarer normalhvis inden for en hverdag)

Ofte stillede spørgsmål om sauna med fast lokation

Hvor har i faste saunaer?

Du kan se alle vores lokationer som kan lejes på timebasis her: https://mobilsauna.dk/lej-sauna-pa-timebasis/

Er der spand/øse + olier i saunaen?

Nej, der vil ikke være spand, ske eller olier i saunaen ved ankomst.

Dette skyldes, at vi desværre oplever gæster, der ikke respekterer ovnen og hælder alt for meget vand på, hvilket kan medføre at ovnen går i stykker.

Derfor anbefaler vi at medbringe en ekstra drikkedunk med ferskvand, som kan hældes på ovnen i små mængder.

Hvis du ønsker at bruge olier, skal disse være 100 % æteriske og blandes med vand inden brug (maksimalt 2-5 dråber pr. glas vand).

Det er strengt forbudt at hælde vand fra isbadene eller havnen på ovnen, da dette indeholder klor og salt.

Hvad koster det?

Du kan leje saunaen i én, to eller tre timer. Prisen varierer. Se den aktuelle pris for den ønskede dato under hver sauna.

Se priser.

Hvor mange kan man være i saunaen?

Vi anbefaler maksimalt 12 personer ad gangen i saunaen.

Hvis I ikke har noget imod at sidde tæt, kan der muligvis være plads til 1-4 personer ekstra.

OBS: Dette kan variere fra lokation til lokation, så tjek altid beskrivelsen under den specifikke sauna: https://mobilsauna.dk/lej-sauna-pa-timebasis/

Må man hælde vand på ovnen?

Er du i tvivl om hvordan man håndterer ovnen korrekt, så lad vær med at hælde noget på ovnen.

 

Der må kun anvendes ferskvand fra hanen på ovnen, i meget små mængder. Det er strengt forbudt at hælde vand fra isbadene eller havnen på ovnen, da dette indeholder klor og salt.

 

Ovnen skal respekteres og vandet skal altid fordampe. Bliver stenene våde, er der brugt for meget vand.

 

Kun 100% æteriske olier må anvendes. Disse skal blandes med ferskvand før brug (maks. 3-5 dråber pr. kop vand).

 

Skades ovnen som følge af forkert brug, vil evt. reperationer viderefaktureres til lejer.

Hvad skal jeg medbringe?

Vi anbefaler altid at man medbringer:

  • Badetøj
  • Håndklæde til at sidde på
  • Ekstra håndklæde til omklædning
  • Drikkedunk
  • Badetøfler / Slippers
  • Bookingbekræftelse med kode til døren
  • Hængelås til lockers

Er der omklædning?

Marriot:

Der er et lille forrum i saunaen, og derudover er der to omklædningsbåse ved siden af saunaen. Bemærk at det ikke er muligt at klæde om inde på Marriot.

Der er adgang til lockers – Medbring selv hængelås.

Banegaarden:

Der er et lille forrum i saunaen, og derudover er der to omklædningsbåse under halvtaget.

I Banegaardens åbningstider kan man også benytte toiletterne til omklædning.

Der er adgang til lockers – Medbring selv hængelås.

Skal jeg have vand med?

Vi anbefaler, at man selv medbringer cirka 1-2 liter vand pr. person.

Kan man booke saunagus?

Saunagus hold:

Vi kører daglige saunagus hold i saunaen. Du kan se ledige tider her.

 

Privat saunagus:

Ønsker du en privat saunagus, så kan vi også klare det!

Send os en mail på Gus@mobilsauna.dk med ønsket dato + Tid, så vender vi retur til dig med et uforpligtende tilbud.

Kan man bade?

Marriot:

Saunaen er placeret ud til en Kalvebod Brygge badezone, hvor man kan bade imellem sine sauna runder.

Banegaarden:

Ved saunaen er der opstillet to koldtvandskar samt to koldtvandsbrusere.

OBS: Husk at benytte bruseren, inden du hopper i karet.

Hvordan booker jeg saunaen?

1) Gå til bookingformularen for den sauna du ønsker

2) Vælg varighed af 1 eller 2 timer

3) Vælg ønsket dato + Tid

4) Tilføj til kurven

4) Gennemfør ordren og modtag kode til døren via e-mail

5) Saunaen er varm og klar når du ankommer

Nyd din session!

Har jeg saunaen for mig selv?

Privat sauna:

Hvis du vælger en tid via bookingformularen, har du hele saunaen for dig selv. Det vil sige at det kun er dig og dem som du vælger at tage med, der har adgang til saunaen i det valgte tidsrum.

I kan være op til 12 personer.

Saunagus: 

Deltager du på et af vores saunagus hold, booker du en plads i saunaen. Det vil sige at der også kan deltage andre på holdet.

Ofte stillede spørgsmål om Mobilsauna udlejning

Hvor mange personer kan man sidde i saunaen?

Vores mobilsauna kan rumme 16 personer komfortabelt og ca. 18 personer hvis i sidder lidt tæt.

Diameteren på tønden er desuden større end normalt, hvilket giver ekstra god plads indvendigt til f.eks. saunagus.

Hvad koster det?

Vores priser starter fr 10.000kr ex. moms pr. event

Hvor leverer i?

Som udgangspunkt leverer vi kun på Sjælland, dog kan der laves særaftaler til resten af Danmark ved efterspørgsel.

Kræver det tilladelse at opstille en mobilsauna?

Vores saunaer leveres på trailer og det er derfor i de fleste tilfælde ikke nødvendigt med en tilladelse på privat grund.

Saunaerne kan opstilles på offentlige parkeringspladser i maksimalt 24 timer. Husk at betale for parkering, hvis dette kræves på den pågældende plads.

Da saunaerne udleder røg, må de ikke opstilles i umiddelbar nærhed af naboer eller andre ejendomme, hvor dette kan være til gene.

Bemærk, at det altid er lejers ansvar at sikre at saunaen må opstilles på den ønskede placering. Vi anbefaler derfor altid, at man på forhånd undersøger med grundejer om der kræves tilladelse.

Hvor lang tid tager det at varme saunaen op?

Det afhænger af temperaturen udenfor. Hvis det er meget koldt, skal man påregne lidt ekstra tid til optænding. Er det derimod varmt, kan saunaen hurtigere nå den ønskede temperatur.

En tommelfingerregel er cirka 1 time for at nå 80 grader, ved en udendørstemperatur på omkring 5-10 grader.

Kan man selv hente saunaen?

Det er ikke muligt selv at afhente saunaen, og det er ikke tilladt at transportere saunaen under lejeperioden. Transport og flytning må udelukkende foretages af Mobilsaunas eget personale. Denne regel er indført for at beskytte saunaerne og af hensyn til forsikringsvilkårene.

Overtrædelse af denne regel vil medføre øjeblikkelig opsigelse af lejeaftalen, uden refundering af lejen.