Gusmesterkursus hos Mobilsauna.dk
Drømmer du om at blive saunagusmester?
Deltag i vores gusmesterkursus, hvor vi klæder dig på til at skabe fantastiske saunagusoplevelser på en sikker og professionel måde. Kurset er designet til begyndere og giver dig både teori og praktisk erfaring i en hyggelig og inspirerende atmosfære.
Indhold:
– Grundregler for saunabrug
– Sammensætning af et godt saunagus
– Introduktion til æteriske olier og deres egenskaber
– Vifteteknikker og svingteknik
– Praktiske øvelser i saunaen, hvor du laver dit eget saunagus
– Feedback fra instruktører og kursister
– Forplejning: snacks, kaffe/te
– Gusmester håndbog
– Kursusbevis som bevis på din nye kunnen
Kom og oplev en lærerig og inspirerende dag, hvor vi sammen udforsker saunaguskunsten!
Tilmeld dig nu – vi glæder os til at se dig!
OBS.: Kurset vil blive afholdt på dansk.
Kurser
Ofte stillede spørgsmål om gusmesterkurset
Hvad skal du medbringe?
- Håndklæde
- Badetøj
- Drikkedunk.
Hvis du ønsker det, kan du også medbringe en notesblok. Resten sørger vi for!
Forudsætninger for at deltage
Gusmester kurset er åbent for alle, der elsker saunagus og har lyst til at prøve kræfter med rollen som gusmester.
Kan jeg få job hos Mobilsauna efter kurset?
Vi er altid på udkig efter dygtige og passionerede gusmestre til vores lille, men dedikerede gusmester-community.
For at blive gusmester hos Mobilsauna.dk, skal du – uanset tidligere erfaring – deltage i et af vores gusmesterkurser. Det skyldes, at kurset både dækker generelle teknikker og specifik viden omkring brugen af netop vores saunaer og ovne. De fleste deltagere er faktisk folk, der gerne vil være en del af vores team og lave saunagus sammen med os.
Kurset varer én dag, og herefter kan vi hurtigt finde nogle tider og se, om vi skal tage samarbejdet videre – hvis det stadig føles som det rette match for begge parter.
Du kan se ledige kurser på vores side, og jeg håber selvfølgelig, det stadig har din interesse!
Afmeldingspolitik
Afmelding er gratis indtil en måned før kursusstart.
Ved senere afmelding refunderes 50 % af prisen, mens afmeldinger inden for 14 dage før kursusstart ikke refunderes.